Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

SPECIALIST I
​eLEMENTMONTAGE

30 ÅRS
​ERFARING

Medlem af
​​Dansk Industri

BYGGERI
​MED OMTANKE

Anja Haastrup​

Administrationschef​

Anja Haastrup: Viser du folk tillid, viser de sig at være tilliden værdig

Anja Haastrup har ansvaret for HR og økonomi i Haller Entreprise.

For Anja er byggeri med omtanke, at der også skal være plads til omtanke for hver enkelt medarbejder. Hun kender de ansattes historie, og hun giver gerne folk en chance, selvom de har slået en skævert i livet. Anjas filosofi er, at hvis man viser folk tillid, viser de sig også at være tilliden værdig.

Haller Entreprises fokus på social ansvarlighed viser sig også ved, at virksomheden flere gange har taget praktikanter ind, både i byggeriet og på kontoret, og ad den vej givet folk med udfordringer på arbejdsmarkedet en ny chance.

Spørger man Anja, har Haller Entreprise plads til alle, der kan og vil.

Det er altså ikke uden grund, at Haller Entreprises værdier er respekt, ordentlighed, samarbejde, ansvarlighed og høj faglighed.

Haller Entreprise sætter en ære i, at hver enkelt medarbejder trives. Og det er Anja, der står bag små og store tiltag, der gør hverdagen lidt sjovere for Haller-holdet.

Hun kan finde på at købe Othello-lagkager til alle byggesjak, hente morgenbrød om fredagen og finde en bunke pakkespilspakker til den årlige julefrokost. Det er også hende, der arrangerer bowling, gokart-ture, fællesspisning og fejring af medarbejdernes mærkedage.​​

Haller Entreprise ApS    |    Industrivej 7, 5792 Årslev    |    Telefon: 25 31 01 55    ​|    E-mail: shc@hallerentreprise.dk​    |    CVR: 37871397